0 vare(r) i kurven

0,00


 

Müllers Guldsmedjes varekatalog
- Læs det her og find inspiration

Guldets historie.

Der findes ikke noget metal som har haft så stor indflydelse på menneskeheden og verdenshistorien som guld. Mennesket har altid brugt guld, det har bl.a. haft en enorm indflydelse økonomisk via handel gennem årtusinder.

Mennesket har formet guld allerede for 40.000 år siden - fund er gjort i spanske huler. Et skriftlig vidnesbyrd om guld går helt tilbage til Ægypten omkring år 2600 før vores tidsregning. Europa blev for alvor interesseret i guld med ekspeditionerne i 1500-tallet til Sydamerika.

Omkring halvdelen af alt guld i verden stammer fra Sydafrika, hvor man har udvundet det siden 1880'erne. I dag er også Kina en storleverandør af guld.

Især guldets symbolik har vundet hjerterne i mange dele af verden. En af de vigtigste handlinger i vores liv - nemlig brylluppet, bliver på den måde stadig besejlet og eviggjort via den symbolske binding til hinanden med en guldring.


Guldets legeringer og værdi.

Mange tror at der findes hvidguld i naturen. Det gør der ikke, guld findes kun i én form, nemlig gult. Hvidguld fremkommer ved at legere det med andre hvide metaller.

Mange smykker forarbejdes i guld. Det pureste guld kaldes fin-guld og betegnes 24 karat. Fin-guld er meget blødt, og for at kunne fremstille smykker, må man legere fin-guldet med andre metaller som f.eks. sølv, kobber eller palladium.

I Danmark er de fleste smykker forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Et smykke skal altid være
stemplet med fremstillerens navnestempel og med ædelmetallets holdighed (renhed).

18 karat guld stemples 750, fordi 750/1000 af legeringen er rent guld. 14 karat guld stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld. 8 karat guld stemples 333, fordi 333/1000  af legeringen er rent guld.

Farverne på guldet opnås ved at blande andre metaller i guldet. Meget kobber legeret i guldet, gør guldet rødt eller rosa. Skal guldet være hvidt, legeres det med palladium. Imidlertid gør palladium ikke guldet helt hvidt, og det er derfor, at hvidguldssmykker, når de er færdig-forarbejdede, må ned i et rhodiumbad.

Smykket får da galvanisk et ganske tyndt lag af hvid rhodium på overfladen. Smykket er blevet rhodineret. Denne proces må med tiden gøres om, da rhodiumlaget slides.