Velkommmen til vores guldsmedeværksted - Vi er til at stole på

Traditionelt håndværk med høj faglighed og stolthed

Hos Müllers Guldsmedje er vi stolte af at have vores eget guldsmedeværksted. Her sidder vores dygtige og faguddannede guldsmede hver dag og arbejder med det gamle smukke håndværk. På værkstedet laver vi alt fra reparationer, omforandringer, nye kollektioner og unika smykker. Vi siger altid ’vi kan alt’ og vi elsker hver en opgave, stor som lille. Derfor kan du altid komme forbi med lige det ønske eller behov for hjælp i en bestemt retning, du har. Du kan trygt lade os tage os af dine smykker og smykkedrømme. Vi ved at et smykke er en værdifuld ting, der fortæller noget om dig, det bærer på en historie, det er et kært minde og på den måde en del af dit liv, hvorfor vi også behandler dit smykke med respekt og forsigtighed.

Vi passer på miljøet

Recykling guld = Bæredygtighed

Selv under de mest skånsomme udvindingsmetoder af ædle metaller, har det store konsekvenser for naturen. Ved at genanvende dit gamle guld og sølv skånes miljøet og der kommer fokus på bæredygtighed, i stedet for at ødelægge naturen ved udvinding af nyt guld. Hos Müllers Guldsmedje går vi op i at værne om miljøet og har derfor stor fokus på genanvendelse af guld på vores værksted. Det gør vi bl.a. ved:

  • Reparation eller genbrug(omsmeltning) af kundernes eksisterende smykker, specielt smykker med stor affektionsværdi - fremfor at kunderne skal købe nyt.
  • Ved affinering – en proces hvor det gamle ædelmetal bliver renset, skilt ad og analyseret. (Dette sker hos vores eksterne partner.) På denne måde kan vi udvinde finmetallet og igen legere på ny, så vi kan anvende det til smykkebrug - vi genbruger finguldet/finsølvet fra gamle smykker, tandguld, ure, mønter mv. og fremstiller nyt brugbart guld og sølv ud af det til brug på værkstedet. Selv under de mest skånsomme udvindingsmetoder af ædlemetaller, har det store konsekvenser for naturen. Med tanke på miljøet og bæredygtighed kan vi sammen fokusere på at bruge det guld og sølv, der allerede er i omløb, i stedet for at ødelægge naturen ved udvinding af nyt. Vi vil derfor også opfordre til at omsmelte dine gamle arvesmykker fra skuffen til nye, tidssvarende smykker og på den måde viderebringe de med gode minder. Da vi selv benytter både guld og sølv der er forædlet gennem affeneringsprocessen, er du også med til at skåne naturen og miljøet, når du vælger et Müllers smykke.

    Lad os sammen gøre en forskel!

Reparationer eller omforandring af dine gamle smykker?

På vores værksted har du mulighed for at få repareret dine gamle smykker eller omforandret dem til et nyt personligt smykke, og så endda til en fordelagtig pris. Vores dygtige guldsmede laver alle slags reparationer - også de mest gængse, såsom at lave en ring mindre eller større, hvis den ikke længere passer i størrelsen eller f.eks. lodde en halskæde sammen, som er knækket. Der er ingen opgave som er for stor eller lille - Kom ind i butikken og hør om mulighederne.

Giv din ring et nyt liv med en rhodinering

Ved en rhodinering af dit smykke, f.eks. en hvidguldsring, får din ring nyt liv og glans. Når ringen slibes og poleres og atter er fri for ridser og andre mærker, rhodineres den til sidst for at give smykket den flotteste finish. En rhodinering er en afsluttende overfladebehandling, der får dit smykke til at fremstå som nyt. Hvad er en rhodinering og hvordan gøres det på værkstedet? Når guldsmeden rhodinerer dit smykke kommer det i et galvanisk bad og via strøm ligges et lag af ædelmetallet rhodium på. Rhodium bruges til overfladebelægning af hvidguldsmykker, akkurat, som når et smykke forgyldes. Hvor længe holder din rhodinering? Holdbarheden af en rhodinering af, afhænger helt af brugen af smykket og dets bærer. Typisk er holdbarheden af en rhodinering på en ring ca. 2 år, så bliver smykket mere gråt i dets rå form, og så er det atter tid til at besøge guldsmeden. Du kan altid kigge ind til os, hvis du er i tvivl om dine smykker trænger til en ny rhodinering eller et eftersyn.

Få tjekket sten og diamanter i dit smykke

Du er altid velkommen til at få lavet et gratis eftersyn af dine smykker. Vi kontrollerer at diamanter og sten sidder godt fast. Dette er gratis – og vi giver, et uforpligtigende tilbud, hvis det er nødvendigt at reparere noget ved smykket.

Design selv jeres vielsesringe

Har I lyst til selv at designe jeres vielsesringe, er I altid velkommen til at komme ind i en af vores forretninger og få snak om mulighederne. I kan også bestille tid til et møde hos en af vores guldsmede. Vores værksted ligger i Roskilde på Ros Torv. I over 25 år har vi leveret kvalitetshåndværk, heraf et utal af smukke og unikke vielsesringe til vores kunder. Vi sætter en ære i at skabe noget unikt og tager os god tid, når I skal vælge de ringe, I skal bære resten af livet. Vi har endvidere et stort udvalg af vielsesringe fra de største danske smykkeudbydere. I kan også benytte evt. gammelt guld ved at smelte dette om, og bruge det til fremstillingen af jeres nye ringe. Det giver stor økonomisk fordel for jer. Vi glæder os til at se dig/Jer.