Vurderings- og forsikringssager

Hos Müllers Guldsmedje er vi eksperter i forsikringssager. Vi håndterer dagligt forsikringssager for vores kunder, der har haft indbrud og henvises til os for en professionel vurdering af deres tab. Tag kontakt til en af vores forretninger, eller aftal et møde på tlf. 47170871 med vores forsikringsansvarlige Mette Hansen. Tag alt med du har af billeder, æsker, kvitteringer etc. og så ordner vi resten. Har du efter vurdering unikke smykker du ønsker genskabt, kan vores dygtige guldsmede naturligvis hjælpe med dette efterfølgende.

Scalepoint skadeshåndtering

Har du fået stjålet dine smykker og vi har hjulpet dig med en vurdering til dit forsikringsselskab, bruger forsikringsselskabet herefter en software løsning fra firmaet Scalepoint til den videre behandling af din skade. Scalepoint hjælper forsikringsselskaberne med at digitalisere skadehåndteringen. Du får som kunde hurtig hjælp og adgang til forskellige services. Din skadebehandling er lettere og foregår digital. Over 1 million skader behandles i dag via Scalepoint.

Via Scalepoint har du adgang til din erstatning. Her er gennemsigtighed for dig som kunde og en korrekt skadeerstatning. Du har også via et selvbetjeningsmodul selv adgang til at registrere de mistede genstande online, og du kan selv vedhæfte vigtig dokumentation som billeder og kvitteringer. Herefter har du adgang til en webshop, hvor du kan bruge skade erstatningen, som du ønsker. Du har mulighed for at genkøbe det mistede til gode rabatter eller vælge at få din erstatning udbetalt kontant. Via et købsbevis kan du nemt og hurtigt genkøbe det, du har mistet. Med dit købsbevis, kan du gå direkte ned i forretningen eller købe online via vores hjemmeside, så snart du har modtaget din skadeopgørelse. Det er slut med at vente på posten, købsbeviset bestilles i webshoppen og modtages øjeblikkeligt på sms. Og som kunde viser du derfor blot dit købsbeviskode, når det er tid til at betale i forretningen. Ønsker du at købe via vores webshop, vælges Scalepoint som betalingstype og du noterer blot din Scalepointbeviskode i kommentarfeltet. Bemærk nedsatte varer, tilbud og kampagner kan ikke købes med scalepointbevis. For yderligere oplysninger eller spørgsmål om Scalepoint, kan du gå ind på scalepoint.com eller ringe til os på telefon 47170871 eller 46360817.